OM LOVE REVOLUTION GOSPEL CHOIR

Love Revolution Gospel Choir er et gospelkor, bestående af 60 håndplukkede sangere under ledelse af korleder og dirigent, Kathrina Brunnstrøm.

Kendetegnende for Love Revolution Gospel Choir er en meget høj musikalsk standard og et udadvendt og smittende scenisk udtryk, som virkelig kan få publikum op af stolene og huset til at gynge.

Vores repertoire spænder vidt: fra funky, moderne gospel over smukke ballader til pop- og gospelklassikere, som du kan synge med på.
Repertoiret kan tilpasses de forskellige koncerter og arrangementer, og det er således også muligt at booke koret til fx kun at synge julesange, kun popklassikere el.lign.

Love Revolution Gospel Choir ønsker at sætte fokus på det helt centrale budskab i gospelmusikken: kærlighed.
Kærligheden kan revolutionere verden, hvis vi fokuserer på at dele den med vores næste.  Love Revolution Gospel Choir giver denne kærlighed igennem musikken og vores sang for derved at bidrage til en ”Love Revolution”.

Køb billetter til vores koncert i Garnisonskirken d. 20. marts 2026 her.